FORENINGSEJENDOMME HVAD ER EN ANDELSBOLIGFORENING? Andelsboligforeningens struktur En andelsboligforening er en forening af personer, der har sluttet sig sammen med det formål at købe, eje og drive den ejendom, som de bor i. Ejendommen ejes således af foreningen, som ledes af en bestyrelse valgt blandt medlemmerne. En andelslejlighed er en lejlighed, der ligger i en andelsboligforening, hvor andelsbolighaveren ejer en andel af foreningens formue, og hvor der til andelen er knyttet en eksklusiv brugsret til boligen. Lovgrundlag En andelsboligforening drives og reguleres på baggrund af: • L ov om andelsboliger og andre bofællesskaber (andelsboligloven) • Foreningens vedtægter • De almindelige foreningsretlige grundregler • Foreningens husorden Hæftelsesforhold Hvis andelsboligforeningen skulle komme i problemer økonomisk, har det stor betydning, hvordan man som medlem hæfter for foreningens gæld. Andelsboligloven indeholder ikke regler om andels bolighaveres hæftelse over for boligforeningens kreditorer. Andelsboligforeningens vedtægter inde THE FULL SERVICE PROPERTY HOUSE holder næsten altid en bestemmelse, hvorefter et medlem som hovedregel alene hæfter med sit ind skud for de forpligtelser, der vedrører foreningen. Denne form for hæftelse kaldes i fagsproget for en begrænset prorata hæftelse og den svarer til aktionærernes hæftelse i et aktieselskab. Den enkelte andelshaver hæfter sammen med de øvrige medlemmer solidarisk, dvs. en for alle og alle for én, for foreningens gæld. Din hæftelse er dog ofte begrænset til dit indskud. Skulle andelsboligforeningen gå konkurs, kan du i værste fald miste hele dit indskud, men du hæfter som regel ikke for gælden med alt, hvad du i øvrigt ejer. Ifølge §5 i normalvedtægten hæfter medlemmerne kun personligt, solidarisk for den pantegæld, der in destår i ejendommen, samt for bankgæld sikret ved ejerpantebrev i ejendommen, såfremt panthaverne har taget forbehold herom. I øvrigt hæfter de kun for foreningens forpligtelser med deres foreningsindskud, der indgår i foreningens formue som ansvarlig kapital. Newsec Property Asset Management newsec.dk
Download PDF fil
Cookiepolitik