Dette strider lidt imod den oprindelige tanke med andelsboligforeningerne – specielt hvis noget ”går galt”. Heldigvis har langt de fleste foreninger været rimelig fornuftige og lyttet til gode rådgivere, så det stadigvæk er meget attraktivt at blive medlem i flertallet af de eksisterende andelsboligforeninger. En af de væsentlige ting man skal gøre sig klart, når man er medlem af en andelsboligforening er, at man har to potentielt modstridende roller. En rolle som medlem/investor og en som andelsbolighaver/lejer. Som medlem skal man vælge en bestyrelse til at varetage andelsboligforeningens daglige drift, vedligeholdelse og udvikling. Bestyrelsen skal varetage foreningens interesser, også i situationer, hvor et mindretal føler, at det går imod deres personlige interesser. Som andelsbolighaver er man på mange områder sidestillet med en lejer, der skal følge foreningens vedtægter og husorden. Derudover er det lidt specielt, at det er en anelse lettere at ekskludere en andelsbolighaver og dermed også medlemmet, sammenlignet med en almindelig lejer, da de to roller er knyttet ufravigeligt sammen. Det er dog en nødvendighed, fordi der som udgangspunkt er tale om et vist niveau af social afhængighed og respekt, for at foreningen skal kunne fungere nemt, enkelt og smertefrit til fællesskabets bedste. Hvad skal du vide inden du køber? Man er godt hjulpet på vej, fordi der er en række dokumenter, der altid bør indgå, og som sælger normalt kan få udleveret af bestyrelsen eller foreningens administrator: 1. Nøgleoplysningsskemaer på foreningen 2. Nøgleoplysningsskema for andelsboligen 3. Seneste regnskab(er) 4. Seneste generalforsamlingsreferat(er) 5. Foreningens vedtægter 6. Foreningens husorden 7. Foreningens vedligeholdelsesplan og budget 8. Driftsbudget 9. Energimærke Hertil kommer de dokumenter som sælger selv er ansvarlig for at fremskaffe: 1. Salgsopstilling (hvis der anvendes en ejendomsmægler) 2. Vurderingsrapport 3. El -syns rapport 4. VVS -syns rapport Som medlem af en andelsboligforening har man potentielt to modstridende roller - en som medlem/investor og en som andelsbolighaver/lejer
Download PDF fil
Cookiepolitik